top
logo


Klik på et banner
Banner
Banner
Banner
Nyhedsarkiv
Skrevet af Vynne   
Mandag, 30. august 2010 22:04

Det trådløse netværk virker igen

 

Det trådløse netværk i lystbådehavnen har været ude af drift en måneds tid. Vi har i dag mandag d. 30. august haft en tekniker ude at se på det, og nu virker det igen. Det var en defekt strømforsyning, der var årsagen.

 

Erling Vynne

Senest opdateret: Onsdag, 01. september 2010 13:31
 
Skrevet af Vynne   
Søndag, 22. august 2010 18:45

Livøturen 2010 (se billederne i galleriet)

 

Vejrudsigten havde ikke lovet for godt op til weekenden, alligevel trodsede 7 både med besætninger vejret og sejlede til Livø. Vi havde fået gastepladser hos Lasse og Gitte på ”Sally”. Nogle var taget derop dagen før og konstaterede, at der vist manglede nogle presseninger, som kunne skærme for vind og evt. regn, så der gik bud via Idas mobil, om vi kunne tage nogle med. Særligt hen under aften viste det sig at være en god idé!

Er_den_giftig

"Mon den er giftig? "

Vel ankommet til Livø klarede vejret op, og vi startede på den planlagte svampetur. En tur der bragte os vidt omkring i Livøs skønne natur og det herligste sommervejr. Det blev en meget interessant og lærerig tur. Som billederne viser affødte det, efter hjemkomsten, en stor aktivitet med at rense dem. Derefter blev tilberedningen fordelt mellem de forskellige både og som forret fik vi smagt på de forskellige svampe – herligt. Stor tak til Ellen og Bent. Derefter gik vi i gang med at grille og hygge, og ud på aftenen fik vi gang i bålet og sangbøgerne. Ole havde taget guitaren med hvilket på fineste vis støttede skønsangen – hyggeligt og sjovt var det. Søndag sejlede bådene hjem i en særdeles frisk vind, som for vores vedkommende lå mellem 10-13 m/s. Tak til jer alle.

Sejlerhilsen


_/)

Dan

Senest opdateret: Mandag, 30. august 2010 22:11
 
Skrevet af Vynne   
Lørdag, 21. august 2010 10:09

Juniorafdelingen


indVores dygtige jumiorsejlere Vincent og Julie, der normalt træner i Dansk Sejlunions kraftcenter i Skive, har for en tid lagt træningen i Hvalpsund. Kraftcenteret mangler trænere, og så kan de jo lige så godt træne i Hvalpsund. Torsdag aften var første gang de trænede i deres lånte ”Fourty-Niner”.

 

De susede af sted over Limfjordens vande, så det var en fryd at se på. De sejlede elegant ind for sejl, op langs broen, så en perfekt vending, og de lagde til lige så fint. Begge sejlere strålede om kap med den nedgående sol – ingen tvivl om at de var tilfredse med deres gode sejleroplevelse.

 

I klubhuset ventede de andre juniorsejlere, der efter deres sejladser havde fordrevet ventetiden med lidt computerspil. Og så blev det tid til nybagte boller, saftevand og kaffe. Har I tid, burde I lægge aftenturen forbi næste torsdag og nyde juniorernes glæde ved at sejle.

 

 

De bedste

hilsner

 

Dan Cort Jørgensen

 

Log ind med brugernavn og adgangskode og se billederne af Julie og Vincent

i deres Fourty-Niner.

Klik på galleriet og vælg Juniorafdelingen.

Klik på et billede

klik evt. igen for at se billedet i original størrelse.

Senest opdateret: Lørdag, 21. august 2010 10:31
 
Skrevet af Vynne   
Torsdag, 19. august 2010 13:46

Bådnøgle m. korkkugle fundet

 

Mangler du en nøgle til din båd er den muligvis i min varetægt.

 

Henvendelse til Erling Vynne

tlf. 30138765 eller mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 
Skrevet af Vynne   
Tirsdag, 17. august 2010 16:23

Softshell jakker m. Nautilus-logo sælges


Fik du ikke en klubjakke før ferien? Så er her en chance – vi har nogle prøvejakker til salg for 450,- kr pr. stk. De er alle i farven Marineblå og har størrelserne S, M, L og XL. Henvendelse til Dan gerne på mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller på sms 61 67 07 67

 

 
Skrevet af Vynne   
Tirsdag, 17. august 2010 14:04

Nyhedsbrev august 2010

 

Kære medlemmer

 

Først velkommen til de nye medlemmer af klubben, som er meldt ind i Nautilus i løbet af forår og sommer. Er der noget I er i tvivl om, eller har I bare lyst til en snak, er I velkommen til at henvende jer til bestyrelsen, men også alle dem I møder i lystbådehavnen. Alle har prøvet at være nye og ved, at der mange ting, man ikke ved som ny. Velkommen til.

 

For de fleste er sommersejlferien ved at være overstået. Jeg håber I har nydt det, der hvor I har været. Jeg har hørt fra flere af jer undervejs, og det lyder rigtig godt, det I har oplevet. For mit eget vedkommende blev det til en alt for kort tur – men rigtig god - til Erling og Grethe i det østsvenske. Herefter er det blevet mange gode ture – en og to-dags - rundt i vores eget område.

 

Via mail, sms og facebook har jeg i løbet af sommeren, haft kontakt til flere af jer, fra nær og fjern. Det har været, hvad jeg vil kalde på postkort-niveau – og meget hyggeligt, tak for dem. I den sammenhæng vil jeg opfordre jer alle til at maile billeder, store/små historier og oplevelser til enten mig ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller Erling ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ) . Så vil vi bruge dem enten på hjemmesiden eller i det kommende Rorblad.

 

For ca. en uge siden havde jeg møde med sejlklubberne i Rønbjerg (Dorte Jepsen) og Løgstør (Leif Thorup) for at ”varme” op under vores fælles projekt. Vi er småt begyndt at kalde det Vesthimmerlands Havnelaug og det skrider stille og roligt frem.

På vores møde med kommunen i begyndelsen af juni aftalte vi, at kommunen skulle lave en tilstandsrapport på havnene, så vi er klar over den. I løbet af sommeren har vi erfaret, at kommunen er ved at lave et budget for, hvad en tilstandsrapport vil koste – derefter skal det med på kommunens budget for 2011 !!! Og hvornår vil det så evt. kunne gemmenføres 2011 eller 2012 ??? Suk – det har vi selvfølgelig ikke tålmodighed til. Så hen over sommeren har Dorte, Leif og jeg skiftevis skrevet på en ansøgning til HIMUR (Himmerlands Udviklingsråd) om penge til at COWI kan foretage denne tilstandsrapport. Ansøgningen er afleveret, så den kan behandles af HIMUR ultimo august.

 

Det er rigtig irriterende, at vi endnu ikke har fået renoveret broerne – og mange andre ting. Vi har rykket adskillige gange, men kommunen har sidste år fyret så mange ansatte, der arbejder med det praktiske, at de ikke har ”hænder” nok til at gøre arbejdet.

Uanset hvordan vores pæle sidder - så sidder de trods alt - Løgstør har endnu ikke fået slået deres pæle i, som blev revet op at isen. Klubben (Løgstør) forsøgte at lave en aftale om at et par klubmedlemmer kunne hjælpe Holger (han er praktisk mand i havnene) med at gøre det i en weekend – men det måtte han ikke for kommunen og fordi kommunen påstod, det også var et forsikringsspørgsmål!! Så hvornår mon vi får vores renovering af broerne???

 

Rønbjerg har fået en billetautomat, hvor man selv skal trække sin overnatning/miljøafgifts billet  – men der er ingen, der tjekker om gæstesejlere betaler. Set med mine øjne er det heller ikke særlig gæstesejler venligt eller i mødekommende – hvor er værten, der tager godt imod sine gæster?

Prisen for automaten og opsætning var ca. 80.000 kr.  I forlængelse af den situation har vi 3 klubber aftalt, at vi vil lave et fælles projekt omkring professionalisering havnefogder/ pengeopkrævere. De skal simpelthen være værter der byder velkommen, hjælpe med praktiske problemer og guide gæstesejlere videre ind til de oplevelser, der er i kommunen = gæstesejlerne skal gerne bliver en-to dage mere og kommer igen!

 

Jeg vil ønske jer endnu mange gode sejleroplevelser i efteråret.

 

Husk: Livøturen d. 21-22. august.

 

De bedste sejlerhilsner

Dan Cort Jørgensen

formand


 
Skrevet af Vynne   
Onsdag, 21. Juli 2010 14:10
roning1
Fra en af roernes ture.
Senest opdateret: Mandag, 02. august 2010 13:22
 
Skrevet af Vynne   
Torsdag, 15. Juli 2010 07:13

 

Slusning på Götakanlen

P1010636

Grethe leger slusemester ved en sluse, hvor man selv skal gøre arbejdet


P1010642


Slusning gennem flere sluser. Her er der dog en slusemester der klarer slusningen med hydraulik.

 

Senest opdateret: Torsdag, 15. Juli 2010 14:59
 
« FørsteForrige123456NæsteSidste »

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL

Online

Vi har 1 gæst online
Banner

bottom

Leveret af Joomla!. Designed by: web host domain parking Valid XHTML and CSS.

Nyheder på sidenDet trådløse netværk
30/08/2010

Det trådløse netværk virker igen
  Det trådløse netværk i lystbådehavnen har været ude af [ ... ]


Nyheder på sidenLivøturen 2010
22/08/2010

Livøturen 2010 (se billederne i galleriet)
  Vejrudsigten havde ikke lovet for godt op til week [ ... ]


Nyheder på sidenFourty niner
21/08/2010

Juniorafdelingen
Vores dygtige jumiorsejlere Vincent og Julie, der normalt træner i Dansk Sejlun [ ... ]


Andre artikler