|
Nyhedsbrev august 2010
Kære medlemmer
Først velkommen til de nye medlemmer af klubben, som er meldt ind i Nautilus i løbet af forår og sommer. Er der noget I er i tvivl om, eller har I bare lyst til en snak, er I velkommen til at henvende jer til bestyrelsen, men også alle dem I møder i lystbådehavnen. Alle har prøvet at være nye og ved, at der mange ting, man ikke ved som ny. Velkommen til.
For de fleste er sommersejlferien ved at være overstået. Jeg håber I har nydt det, der hvor I har været. Jeg har hørt fra flere af jer undervejs, og det lyder rigtig godt, det I har oplevet. For mit eget vedkommende blev det til en alt for kort tur – men rigtig god - til Erling og Grethe i det østsvenske. Herefter er det blevet mange gode ture – en og to-dags - rundt i vores eget område.
Via mail, sms og facebook har jeg i løbet af sommeren, haft kontakt til flere af jer, fra nær og fjern. Det har været, hvad jeg vil kalde på postkort-niveau – og meget hyggeligt, tak for dem. I den sammenhæng vil jeg opfordre jer alle til at maile billeder, store/små historier og oplevelser til enten mig (
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller Erling (
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
) . Så vil vi bruge dem enten på hjemmesiden eller i det kommende Rorblad.
For ca. en uge siden havde jeg møde med sejlklubberne i Rønbjerg (Dorte Jepsen) og Løgstør (Leif Thorup) for at ”varme” op under vores fælles projekt. Vi er småt begyndt at kalde det Vesthimmerlands Havnelaug og det skrider stille og roligt frem.
På vores møde med kommunen i begyndelsen af juni aftalte vi, at kommunen skulle lave en tilstandsrapport på havnene, så vi er klar over den. I løbet af sommeren har vi erfaret, at kommunen er ved at lave et budget for, hvad en tilstandsrapport vil koste – derefter skal det med på kommunens budget for 2011 !!! Og hvornår vil det så evt. kunne gemmenføres 2011 eller 2012 ??? Suk – det har vi selvfølgelig ikke tålmodighed til. Så hen over sommeren har Dorte, Leif og jeg skiftevis skrevet på en ansøgning til HIMUR (Himmerlands Udviklingsråd) om penge til at COWI kan foretage denne tilstandsrapport. Ansøgningen er afleveret, så den kan behandles af HIMUR ultimo august.
Det er rigtig irriterende, at vi endnu ikke har fået renoveret broerne – og mange andre ting. Vi har rykket adskillige gange, men kommunen har sidste år fyret så mange ansatte, der arbejder med det praktiske, at de ikke har ”hænder” nok til at gøre arbejdet.
Uanset hvordan vores pæle sidder - så sidder de trods alt - Løgstør har endnu ikke fået slået deres pæle i, som blev revet op at isen. Klubben (Løgstør) forsøgte at lave en aftale om at et par klubmedlemmer kunne hjælpe Holger (han er praktisk mand i havnene) med at gøre det i en weekend – men det måtte han ikke for kommunen og fordi kommunen påstod, det også var et forsikringsspørgsmål!! Så hvornår mon vi får vores renovering af broerne???
Rønbjerg har fået en billetautomat, hvor man selv skal trække sin overnatning/miljøafgifts billet – men der er ingen, der tjekker om gæstesejlere betaler. Set med mine øjne er det heller ikke særlig gæstesejler venligt eller i mødekommende – hvor er værten, der tager godt imod sine gæster?
Prisen for automaten og opsætning var ca. 80.000 kr. I forlængelse af den situation har vi 3 klubber aftalt, at vi vil lave et fælles projekt omkring professionalisering havnefogder/ pengeopkrævere. De skal simpelthen være værter der byder velkommen, hjælpe med praktiske problemer og guide gæstesejlere videre ind til de oplevelser, der er i kommunen = gæstesejlerne skal gerne bliver en-to dage mere og kommer igen!
Jeg vil ønske jer endnu mange gode sejleroplevelser i efteråret.
Husk: Livøturen d. 21-22. august.
De bedste sejlerhilsner
Dan Cort Jørgensen
formand
|